HAWK luftforsvarssystemet havde nogle egenskaber NIKE ikke havde. Mens NIKE-missilsystemet var udviklet til at bekæmpe fjendtlige bombefly i stor højde, ændrede luftkrigsførelsen sig hurtigt i løbet af 1950’erne. Nye flytyper fløj lavere og hurtigere, og truslen fra lavtflyvende angreb kunne NIKE-systemet kun vanskeligt imødegå. Derfor opstod behovet for et supplerende luftforsvarssystem med fokus på lav- og mellemhøjde.
Udviklingen af HAWK-systemet
Udviklingen af HAWK begyndte i 1952, da den amerikanske hær iværksatte arbejdet med et mellemrækkende jord-til-luft missil med radarstyret målsøgning. Systemet blev udviklet som et såkaldt semi-active radar homing-system, hvor missilet styres mod et mål, der belyses kontinuerligt af radar fra jorden.
De vigtigste milepæle i udviklingen var:
-
1952: Udviklingsarbejdet indledes i USA
-
1954: Northrop får ansvar for launchere, radarer og ildledning, Raytheon for missilerne
-
1956: Første prøveaffyring under betegnelsen XSAM-A-18
-
1957: Systemet færdigudvikles
-
1959: Indført i den amerikanske hær
-
1960: Indført i det amerikanske marinekorps
HAWK viste sig hurtigt som et robust og fleksibelt system, velegnet til NATO’s behov i Europa.
Våbenhjælp og dansk indførelse
Danmark havde i 1959 allerede modtaget fire NIKE-batterier, men som supplement til disse blev Danmark i 1963 tilbudt en komplet HAWK-bataljon som våbenhjælp fra USA. Bataljonen bestod af fire eskadriller og indgik direkte i NATOs integrerede luftforsvar.
De danske HAWK-eskadriller fik numrene 541, 542, 543 og 544 og blev formeret i 1964. Uddannelsen af personellet fandt sted ved Fort Bliss, hvor både teknisk betjening og taktisk anvendelse af systemet blev gennemgået.
Systemopbygning og funktion
HAWK-batteriet var opdelt i flere funktionelle elementer:
-
Launcher-sektioner: To affyringsområder med missiler klar til indsats
-
Radar-sektion: Overvågning og målfatning
-
Central kommandofunktion: Samling af data og ildordre
De centrale komponenter omfattede:
-
IBCC – Improved Battery Control Central
-
ICWAR – Improved Continuous Wave Acquisition Radar
-
HPIR – High Power Illuminator Radar
-
IROR/IPAR – Supplerende radarer til afstands- og målbestemmelse
Hver sektion havde egen generatorbygning og kontrolpost, hvilket sikrede høj driftssikkerhed og mulighed for fortsat kamp, selv ved delvise systemskader.
HAWK på Stevns
Luftbillede Højerup
I 1965 blev Eskadrille 543 opstillet på Stevns, i området ved Højerup Fyr. Placeringen var nøje udvalgt med frit udsyn over Østersøen og dækning af vigtige indflyvningsruter mod Danmark.
HAWK-anlægget var opbygget som et fast, men relativt spredt system, hvilket gav større overlevelsesevne end de ældre NIKE-installationer.
HAWK som afløser for NIKE
Da NIKE-systemerne blev udfaset i begyndelsen af 1980’erne, overtog HAWK i en årrække rollen som Danmarks primære jordbaserede luftforsvar. Systemet var mere mobilt, lettere at opgradere og bedre egnet til den ændrede trusselsprofil under den sene kolde krig.
HAWK forblev i dansk tjeneste helt frem til 2005, de sidste år i en moderniseret version kendt som DEHAWK.