HAWK luftforsvarssystemet

HAWK luftforsvarssystemet havde nogle egenskaber NIKE ikke havde. Mens NIKE-missilsystemet var udviklet til at bekæmpe fjendtlige bombefly i stor højde, ændrede luftkrigsførelsen sig hurtigt i løbet af 1950’erne. Nye flytyper fløj lavere og hurtigere, og truslen fra lavtflyvende angreb kunne NIKE-systemet kun vanskeligt imødegå. Derfor opstod behovet for et supplerende luftforsvarssystem med fokus på lav- og mellemhøjde.

Udviklingen af HAWK-systemet

Udviklingen af HAWK begyndte i 1952, da den amerikanske hær iværksatte arbejdet med et mellemrækkende jord-til-luft missil med radarstyret målsøgning. Systemet blev udviklet som et såkaldt semi-active radar homing-system, hvor missilet styres mod et mål, der belyses kontinuerligt af radar fra jorden.

De vigtigste milepæle i udviklingen var:

  • 1952: Udviklingsarbejdet indledes i USA

  • 1954: Northrop får ansvar for launchere, radarer og ildledning, Raytheon for missilerne

  • 1956: Første prøveaffyring under betegnelsen XSAM-A-18

  • 1957: Systemet færdigudvikles

  • 1959: Indført i den amerikanske hær

  • 1960: Indført i det amerikanske marinekorps

HAWK viste sig hurtigt som et robust og fleksibelt system, velegnet til NATO’s behov i Europa.

Våbenhjælp og dansk indførelse

Danmark havde i 1959 allerede modtaget fire NIKE-batterier, men som supplement til disse blev Danmark i 1963 tilbudt en komplet HAWK-bataljon som våbenhjælp fra USA. Bataljonen bestod af fire eskadriller og indgik direkte i NATOs integrerede luftforsvar.

De danske HAWK-eskadriller fik numrene 541, 542, 543 og 544 og blev formeret i 1964. Uddannelsen af personellet fandt sted ved Fort Bliss, hvor både teknisk betjening og taktisk anvendelse af systemet blev gennemgået.

Systemopbygning og funktion

HAWK-batteriet var opdelt i flere funktionelle elementer:

  • Launcher-sektioner: To affyringsområder med missiler klar til indsats

  • Radar-sektion: Overvågning og målfatning

  • Central kommandofunktion: Samling af data og ildordre

De centrale komponenter omfattede:

  • IBCC – Improved Battery Control Central

  • ICWAR – Improved Continuous Wave Acquisition Radar

  • HPIR – High Power Illuminator Radar

  • IROR/IPAR – Supplerende radarer til afstands- og målbestemmelse

Hver sektion havde egen generatorbygning og kontrolpost, hvilket sikrede høj driftssikkerhed og mulighed for fortsat kamp, selv ved delvise systemskader.

HAWK på Stevns

HAWK afskydningsplads Højerup

Luftbillede Højerup

I 1965 blev Eskadrille 543 opstillet på Stevns, i området ved Højerup Fyr. Placeringen var nøje udvalgt med frit udsyn over Østersøen og dækning af vigtige indflyvningsruter mod Danmark.

HAWK-anlægget var opbygget som et fast, men relativt spredt system, hvilket gav større overlevelsesevne end de ældre NIKE-installationer.

HAWK som afløser for NIKE

Da NIKE-systemerne blev udfaset i begyndelsen af 1980’erne, overtog HAWK i en årrække rollen som Danmarks primære jordbaserede luftforsvar. Systemet var mere mobilt, lettere at opgradere og bedre egnet til den ændrede trusselsprofil under den sene kolde krig.

HAWK forblev i dansk tjeneste helt frem til 2005, de sidste år i en moderniseret version kendt som DEHAWK.