Hornbæk Batteri

Hornbæk Batteri indtager en særlig plads i dansk militærhistorie. Det var – sammen med Bangsbo Fort – det eneste tyske kystbatteri i Danmark, som efter befrielsen blev overtaget uændret fra besættelsesmagten og senere indgik direkte i det danske kystforsvar. Netop derfor er anlægget en vigtig del af fortællingen om overgangen fra besættelse til kold krig. Batteriet lå i Hornbæk Plantage.

Et led i den tyske kystbefæstning

I juli 1940 oprettede den tyske værnemagt Marine-Artillerie-Abteilung 508 (MAA 508) med hovedkvarter i Gilleleje. Afdelingen omfattede en række kystbatterier langs Nordøstsjælland, heriblandt Hornbæk Batteri, som blev anlagt øst for Hornbæk by i Hornbæk Plantage.

Ved anlæggelsen lå batteriet blot omkring 10 meter fra strandskellet, men kystens gradvise erosion betyder, at kanonbriskene i dag ligger direkte på stranden. Batteriområdet dækkede et betydeligt areal på cirka 1.000 x 1.300 meter.

Kanoner og kampkraft

Tysk 10,5 cm. kanon 1940

Allerede den 12. april 1940 var erobrede tjekkiske 10,5 cm kanoner blevet opstillet i området. Den egentlige etablering af Hornbæk Batteri begyndte dog 15. maj 1940, da fire danske 12 cm Lomholdt-kanoner blev beslaglagt fra Hærens magasiner. Kanonerne – officielt betegnet 12 cm hurtigskydende stålkanon L/45 M/12 – var konstrueret i 1912 og havde en skudvidde på 9.400 meter. Granaterne vejede 20 kg, og skudhastigheden var 5–6 skud i minuttet.

Hver kanon var overdækket af en sløringsparaply, som fulgte kanonens bevægelser og gjorde stillingerne vanskeligere at opdage fra luften.

Lomholdt kanon 1947

Mandskabet ankom 27. maj 1940, og allerede 31. maj blev batteriet meldt operationsklart. Den 7. juni blev kanonerne indskudt, og der blev oplagret omkring 800 granater.

Opgaver og forsvar

Batteriets primære opgave var at spærre Øresund og sikre de tyske minefelter og spærrenettet, som strakte sig fra Ellekilde ud mod sejlrenden. Hele området var omkranset af pigtråd, og både strand og dele af plantagen var mineret. I august 1940 blev batteriet yderligere forstærket med to danske 150 cm projektører, placeret på hver sin fløj.

Hornbæk Batteri indgik i et større system af kystbatterier langs de nordvendte kyster af Sjælland og Fyn.

Ildledelse og observation

Ildlederpost

Bag batterilinjen lå ildlederposten – en treetagers betonkonstruktion med let overbygning af træ. Herfra blev ilden ledet og koordineret. På den modsatte side af Nordre Strandvej blev der opført et cirka 20 meter højt observationstårn, som gav et vidt udsyn over kysten og Øresund.

Øst for plantagen, i villa “Elleborg”, blev der desuden etableret en lyttestation med franske lytteapparater, men det vides ikke med sikkerhed, om denne havde direkte forbindelse til batteriet.

Batteriet var desuden bevæbnet med to 37 mm panserværnskanoner, to – senere tre – 20 mm antiluftskytskanoner samt maskingeværer. I 1944 blev der anlagt yderligere stillinger til forsvar mod landsiden, og området blev sikret med kampvognsspærringer.

Kampvognsspærring

Fra tysk anlæg til dansk forsvar

Ved krigens afslutning blev der overvejet planer om at ombygge Hornbæk Batteri til et egentligt FLAK-batteri, men planerne blev aldrig realiseret. I 1945 blev anlægget i stedet overdraget intakt med alle fire kanoner til den danske hær.

Umiddelbart efter befrielsen nedsatte Krigsministeriet og Marineministeriet en kommission, som skulle gennemgå de tyske kystbefæstninger i Danmark. Formålet var at indsamle erfaringer til opbygningen af et nyt dansk kystforsvar. Kommissionens afsluttende rapport, som omfattede i alt 79 batterier, blev afleveret den 13. september 1946. I rapporten var Hornbæk batteri beskrevet således:

I 1945 udarbejdede 1. kompagni i Hornbæk en beskrivelse og et kort over anlægget. Kort og rapport er venligst stillet til rådighed af Hornbæk lokalhistoriske arkiv.

Hornbæk Batteri blev – som det eneste tyske anlæg bortset fra Bangsbo Fort – vurderet som fuldt anvendeligt. Betonens kvalitet, kanonernes stand og den strategiske beliggenhed ved indsejlingen til Øresund gjorde anlægget værdifuldt. Kystdefensionen overtog derfor batteriet uændret, og kanonerne fik i 1952 betegnelsen hSKL M/12. Efter krigen blev der desuden opstillet to 40 mm Bofors antiluftskytskanoner.

20 mm. luftværn 1947

Livet i batteriet

Mandskabet var indkvarteret i træbygninger opført af tyskerne – både i selve batteriområdet og på den modsatte side af Nordre Strandvej. Her fandtes køkken, kantine, arrest og mandskabsbarakker samt en mindre messe. En øl i baren kostede 60 øre, mens et knust glas udløste en bøde på 4 kroner.

Batteriet hørte under Kystdefensionen, som var en del af Marinen. Frem til 1950 var der kun en mindre vagtstyrke, hvorefter opsynet blev varetaget af en fortmester. Fra 1952 blev anlægget primært anvendt til instruktionsskydninger.

Nedlæggelsen

Barakker

Den 1. april 1958 blev batteriet nedlagt og området overgivet til skovvæsenet. Batteriudstyret solgtes som skrot i 1958. 1957/58 blev i alt ni forter og batterier nedlagt i forbindelse med besparelser på forsvaret. Kun Langelandsfortet, Stevnsfortet og Bangsbofortet forblev herefter aktive.

I dag fremstår Hornbæk Batteri som en integrerte del af Hornbæk Plantage og et markant og lettilgængeligt spor af både besættelsestiden og den tidlige kolde krig – et sted, hvor kyst, natur og militærhistorie mødes.

Billeder fra Hornbæk batteri 1946/47

Billeder fra Hornbæk batteri 2013

Kilder: Udgivelse 64, juni 2001 Hornbækegnens Historiske Forening “Hornbæk Kanonbatteri 1940-1958” Dines Bogø
Tak til Hornbæk lokal arkiv for diverse materiale.