Intakt revolverkanonbunker i Arrild

Nord for Arrild ligger en intakt tysk revolverkanonbunker – et særligt og det eneste bevarede anlæg af den art  i Sikringsstilling Nord.

Bunkeren fungerede som flankeringsbunker og var placeret, så den kunne dække terrænet langs stillingen med kraftig ild.

37 mm revolverkanon

37 mm revolverkanon

Bunkeren var beregnet til en 37 mm Hotchkiss revolverkanon, opstillet i feltaffutage. Våbnet hørte til blandt tidens kraftigere infanterinære støttevåben og var udbredt både før og under Første Verdenskrig. Også i Danmark indgik denne type kanon i forsvaret, blandt andet som en del af Københavns Befæstning.

Revolverkanonen regnes for maskinskyts, idet den blev betjent manuelt med håndsving. Det gav en forholdsvis høj skudhastighed kombineret med stor gennemslagskraft, hvilket gjorde våbnet velegnet til forsvarsbrug mod angreb i terrænet foran stillingen.

Revolverkanonbunkeren ved Arrild er den eneste i Sikringsstilling Nord, der er bevaret uden alvorlige beskadigelser. Helt unikt er det, at bunkeren stadig har sine to originale dobbelte jerndøre intakte. Disse var nødvendige for at kunne få den tunge kanon ind og ud af bunkeren og udgør i dag et sjældent autentisk element.

Bunkeren er offentlig tilgængelig og giver et enestående indblik i den tunge bevæbning, som indgik i Sikringsstilling Nord.

Bunkeren er offentlig tilgængelig.

Billeder fra bunkeren