Der var ingen danske medaljer efter krigen 1864. Normalt uddeles der medaljer efter en krig og for større kampagner og slag, men Danmark har aldrig været gode til det. Det har dog ændret sig siden de mange udsendelser.
Preussiske og Østrigske medaljer
Preussen og Holsten uddelte medaljer til deltagende soldater efter 1848 og Preussen og Østrig uddelte en fælles medalje for deltagelse i felttoget 1864. Preussen uddelte endvidere kampagnemedaljer for deltagelse i både stormen på Dybbøl og overgangen til Als.
Herudover fandtes de normale medaljer for udmærkelse i kamp samt nogle medaljer for nonkombatanter.
Grav med 8 soldater på Kær
De danske soldater måtte vente
De danske soldater derimod, fik lov at vente længe. De eneste der umiddelbart blev hædret de første mange år, var dem der fik en gravsten eller et mindesmærke på en kirkegård eller i en vejside. De overlevende blev glemt.
Historien om de manglende medaljer var følgende:
Deltagerne i 3 års krigen 1848-50 modtog fik ingen medaljer efter krigen, selvom de blev fejret som sejrherrer og landets jubel ingen ende ville tage. Der blev fremstillet nogle forsøgsmedaljer i 1848, men kun som projekt. Det drejede sig om 2 medaljer, den ene med indskriften:
“For tapperhed” og den anden med: “For Fædrelands Kjærlighed”. Det blev dog besluttet ikke at uddele disse før krigen var endt, så derfor henlå 1200 stk. medaljer “For Tapperhed” og 2100 stk. “For Fædrelands Kjærlighed” indtil man ved Statsrådets møde den 28. jan. 1851 besluttede ikke at uddele nogen medaljer.
Man ville ikke vække misstemning
Holstensk erindringsmedalje 1848-49
Grunden til denne beslutning var, at man ikke ville vække misstemning i Hertugdømmerne ved at udstede medaljer, der mindede om oprøret.
Besynderlig betragtning over for en befolkning, der havde præget og udleveret masser af hæderskors og sejrsmedaljer der var omsmeltet af af liniskibet Christian VIII´s erobrede kanoner.
Medaljer for 1864 blev indsmeltet igen
Efter 1864 besluttede man igen ikke at uddele medaljer. Efter denne 2. krig var der fremstillet 2000 medaljer i sølv og 1120 tværstriber med Sankelmark, Mysunde og Dybbøl.
De blev dog alle indsmeltet på nær nogle få stykker, som blev tilstillet Den kgl. Mønt- og Medaillesamling.
Deltagerne i kamphandlingerne, tapre eller ej, fik ingen medaljer efter krigen 1864.
Det samme gjorde i øvrigt sig gældende efter 9. april 1940, hvor den fremstillede medalje for deltagelse i kampene med mange udflugter ikke blev uddelt. Årsag: Det var for risikabelt at modtage dem under krigen, og efter krigen kunne man ikke fastslå hvem der havde været i kamp.
Danmark har aldrig været gode til at hædre deres soldater.
Dansk erindringsmedalje 1864
Der skulle ansøges om erindringsmedaljen.
Der var imidlertid mange, der fandt det forargeligt, at man ikke hædrede de soldater, der med fare for liv og lemmer havde deltaget i kampene, og i 1872 ansøgte en række initiativtagere på vegne af 3000 våbenbrødre om at få udgivet en erindrings medalje
for deltagelse i felttogene 1848-64.
I første omgang blev sagen afvist af Kongen, men i 1875-76 fik man endelig bevilget penge til medaljerne. De blev fremstillet i Paris af Ernst René Robineau, og stemplerne blev skåret af Alphee Dubois.
Medalje for deltagelse i begge krige
Medaljerne blev tildelt efter ansøgning.
Berettigede* fra 1 slesvigske krig 41000
Berettigede* fra 2. slesvigske krig 53000 + 5000 fra flåden
Berettigede* fra Begge krige 2100
*Krigsministeriets tal
I 1914, 50 år efter krigen, indstiftes en hædersgave for deltagere i 1864-krigen. Det må formodes at antallet af potentielle modtagere på dette tidspunkt var ret begrænset. Man skulle have opnået en for tiden ret høj levealder på 70+.
Lov om en livsvarig årlig hædersgave til deltagerne i kampen for fædrelandet i året 1864.
Vi Christian den tiende, af Guds nåde konge til Danmark, de Venders og goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarsken, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre Vitterligt:
Rigsdagen har vedtaget og vi ved vort samtykke stadfæstet følgende lov.
Mænd som i året 1864 har stået ved en til den danske hær hørende Afdeling ( Instution ), medens denne var på krigsfod,
eller har gjort tjeneste om bord i et af krigen udrustet skib, modtager af staten en livsvarig årlig hædersgave af 100 kr. der udbetales forud første gang fra 15. Februar 1914, derefter fra hvert års 15. Januar.
Hædersgaven begrunder ikke nedsættelse af alderdomsunderstøttelse eller fattighjælp.
Finansministeriet træffer de nødvendige bestemmelser til gennemførelse af denne lov og bemyndiges til at afholde den dermed forbundne udgift.
Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.
Givet på Amalienborg, den 27. Oktober 1913.
Under vor kongelige hånd og segl.
Christian R.