Ud over bunkere, artilleribatterier og skyttegrave bestod sikringsstillingen også af en række andre vigtige tekniske og funktionelle anlæg. Disse anlæg var afgørende for stillingens evne til at fungere effektivt – både i fredstid og i tilfælde af krig.
Feltkommunikation
Kommunikationen til og fra stillingen foregik via tre hovedsystemer: telefonnet, blinksignalnet og radiostationer.
Telefonnettet ved vi relativt lidt om i dag, da det ikke har efterladt synlige spor i landskabet. Til gengæld er blinksignalnettet bedre dokumenteret. Her har man formentlig anvendt et kodet morsesystem, hvor signalerne blev udsendt med kraftige karbidprojektører.
Der blev opført en række blinksignalstationer. Nogle var egentlige tårne, mens andre var nedgravet i højtliggende gravhøje. I disse gravhøje var der gravet åbninger i siderne, så lyssignalerne kunne sendes ud over landskabet.
Blinkstationerne
Blinkstationer fandtes blandt andet ved Knivsbjerg, Venbjerg, mellem Venbjerg og Hoptrup, Stenhøj, Bjørnskov, Gestrup, Toftlund, Vongshøj, Gasse Høje, Bredebro, Ballum, Juvre, Havneby og List på Sild. Derudover lå der to stationer foran selve stillingen ved Højrup og Fjellumhøj.
Lyskilden var en karbidprojektør med en lysåbning på cirka 0,5 meter. Udstyret bestod af en acetylenbeholder og et iltbatteri. Selve blinkene blev skabt ved, at en klap blev ført ind mellem flammen og projektørens hulspejl. Ifølge samtidige beretninger kunne signalerne i klart solskin aflæses op til 15 kilometer væk ved brug af kikkert.
Effektive signaler
Flere krigsberetninger fremhæver blinksignalerne som tidens mest effektive og driftssikre middel til feltkommunikation. Signalraketter var ubrugelige under artilleriild, telefonledninger var sårbare, og felt-radioer var endnu for ustabile til pålidelig brug.
Blinkeren – den soldat, der betjente signaludstyret – havde en central og farlig funktion. Netop derfor var han et oplagt mål for både artilleri og finskytter. I erkendelse af denne indsats blev der i 1921 indviet et mindesmærke i Jena for ”Den faldne blinker”. Mindesmærket er siden blevet restaureret.
Radiostationer
Sikringsstillingen rådede over både mobile og faste radiostationer. Blandt de kendte stationer er Tamdrup Høj vest for Årøsund, Haderslev vest, Knivsbjerg, Rødekro, Gestrup, Toftlund og Tønderbasen ved luftskibsbasen. Tamdrup Høj, Tønder og Rødekro var med sikkerhed faste installationer.
Jernbaner – stillingens rygrad
Under 1. verdenskrig blev jernbaner det primære transportmiddel til både personel og materiel. Uden jernbanerne havde krigen ikke fået det omfang den fik. Længe før krigen var der truffet forberedelse til militære transporter i de dengang Slesvigske jernbaneknudepunkter . Nogle steder allerede ved banens projektering, f.eks. de lange læsseramper i Over Jerstal og Skærbæk. Derfor er jernbaner også en vigtig del af sikringsstillingens andre anlæg.
Under anlægsarbejdet blev jernbaner anvendt i stor stil til transport af byggematerialer og artilleri. Der blev benyttet tre forskellige banetyper med forskellig sporvidde: statsbanenettet, amtsbanerne og feltbaner. Statsbanerne bestod af to hovedlængdebaner med tilhørende sidespor, hvorfra der blev anlagt militære stikspor direkte til 24 cm-batterierne.
Oversvømmelsesanlæg
Blandt sikringsstillingens øvrige anlæg indgik også planer om omfattende oversvømmelser. Formålet var at oversvømme områderne foran stillingen og dermed gøre fjendtlige bevægelser i terrænet vanskelige eller umulige.
Ud over de 16 stemmeværker og dæmninger, som enten blev færdiggjort eller påbegyndt, ved man i dag kun lidt om disse oversvømmelsesplaner. Det er ukendt, hvilke konkrete arealer der skulle oversvømmes, og hvor lang tid processen ville tage. Det må dog antages, at der var tale om fyldningstider på flere – måske mange – døgn.
Et af de få bevarede anlæg fra disse planer er Pionerbroen ved Bevtoft. Broen blev opført i 1918 af Ersatzpionerkompagnie 10 og indgik som en del af kæden af stemmeværker, der skulle muliggøre de planlagte oversvømmelser.












